Lidt om mig
Jeg har arbejdet med ESDH i over 20 år. Først som bruger, siden som superbruger, supporter, ESDH-ansvarlig, projektleder og senest som konsulent, hvor jeg har været med til at gennemføre implementering af ESDH-systemer i mange organisationer.
Fordi jeg har været på stort set alle sider af ESDH, kender jeg systemerne hele vejen rundt både brugergrænseflade og teknikken bag, men jeg forstår også konteksten, som ESDH skal bruges i og har let ved at sætte mig i brugernes sted og forstå deres behov.
Ydermere har jeg i en tidligere ansættelse været informationssikkerhedskoordinator. Det betyder, at jeg har ret godt indblik i GDPR og sikkerheden omkring bl.a. ESDH-systemer.
Udover selve ESDH-systemerne har jeg også godt kendskab til de systemer, de skal bruges i samspil med fx skabeloncentre og fællesoffentlige løsninger.
Jeg er lidt af en hybrid, fordi jeg både har ret god teknisk forståelse uden dog at være decideret tekniker og samtidig har forståelse for organisationen og brugerne. Jeg er velformuleret i både skrift og tale og er god til at formidle på en måde, så brugerne forstår det.
Af uddannelse og baggrund er jeg meget kommunal. Jeg har de første 23 år af mit arbejdsliv været kommunalt ansat med undtagelse af en kort afstikker til Skat. I de fem år jeg har arbejdet som konsulent har jeg primært beskæftiget mig med kommuner, men også ministerier, halvoffentlige institutioner og en fagforening. De relevante oplysninger kan ses i mit CV nedenfor.
CV – Beskæftigelse
2023-Nu | Selvstændig ESDH-konsulent |
2018-2023 | ESDH-konsulent i Palsberg Consulting Implementering, undervisning og driftstøtte til mange forskellige kunder både kommuner, ministerier, halvoffentlige institutioner og en fagforening. Arbejdede med mange forskellige ESDH-systemer så som SBSYS, Acadre, Public 360, GetOrganized og F2. |
2007-2018 | Ansat i IKT og Digitalisering i Frederikssund Kommune Startede som supporter og blev sidenhen ESDH-ansvarlig, projektleder og informationssikkerhedskoordinator. Stod for implementering og drift af SBSYS og sad i nogle år med i udvalget Drift og Udvikling i Brugerklubben SBSYS. |
2005-2006 | Pantefoged i Skat Jeg fungerede også som superbruger. |
1999-2005 | Pantefoged i Frederiksværk Kommune Jeg var under ansættelsen både bruger og superbruger af ESDH. |
1997-1999 | Pantefoged i Fredensborg-Humlebæk Kommune |
1995-1997 | Kontorelev i Fredensborg-Humlebæk Kommune |
CV – Uddannelse
2015-2018 | Diplom i Offentlig Forvaltning og Administration (DOFA) |
2013 | Den fleksible projektlederuddannelse på Teknologisk Institut |
2008 | Herskin IT-instruktørudannelse |
1997-1999 | Kommunomuddannelse med speciale i inkasso |
1995-1997 | Allround kontoruddannelse med speciale i offentlig forvaltning |
1991-1994 | Højere Handelseksamen (HHX) |