Anbefalinger
Yderst professionel, dygtig og pålidelig
I Lolland Kommune har vi haft fornøjelsen af at arbejde sammen med Rebekka Arp løbende det seneste 1½ år, og har lært hende at kende som en yderst professionel, dygtig og pålidelig samarbejdspartner.
Hendes viden om ”SBSYS-verdenen”, evne til at forstå vores udfordringer og levere hjælp af høj kvalitet har været enestående.
Vi kan på det varmeste anbefale Rebekka Arp som samarbejdspartner, når der er brug for kvalificeret og professionel viden om ESDH og i særdeleshed SBSYS.
- Lolland Kommune
Meget kompentent leverandør
Igennem det seneste år har vi haft et godt og konstruktivt samarbejde med Rebekka Arp. Hun har rådgivet os i brugen af SBSYS, og hun har bistået os med forskellige opsætninger i systemet til gavn for både administratorer og brugere.
Vi har endvidere brugt Rebekkas store ekspertise inden for ESDH og inden for SBSYS i forbindelse med undervisning. Hun har forestået de fleste af de undervisningsseancer vi har afholdt i Region Nordjylland. Det gælder både for dagsordensdelen, A-sag, Aktindsigt, opsamling for eksperter samt afholdelse af spørgetimer.
Vi har oplevet Rebekka som en meget kompetent leverandør både inden for rådgivning, konsulentopgaver og undervisningsopgaver.
- Region Nordjylland
Kompetent og serviceminded samarbejdspartner
I knapt 5 år har Rebekka Arp fungeret som ESDH-ansvarlig i Faxe Kommune, hvor vi anvender SBSYS og tilhørende webklienter. Rebekka har altid leveret høj kvalitet, uanset om det drejer sig om kursusundervisning, udarbejdelse af vejledninger og procedurer, brugersupport eller videndeling og rådgivning om god journalisering og systemopsætning.
Rebekka er meget respekteret i vores organisation både blandt ledere, superbrugere og brugere pga. hendes meget store viden om ESDH og evne til at sætte sig ind i det konkrete problem/opgave. Det er meget sjældent, at der er noget Rebekka ikke kan svare på, og hvis der er, så undersøger Rebekka det og vender helt sikkert tilbage. Herudover er Rebekka et rart menneske at samarbejde med.
Vi kan på det varmeste anbefale Rebekka til andre organisationer, som ønsker at løfte brugen af ESDH i organisationen.
- Faxe Kommune